Nøgleord i denne rejsebeskrivelse er Kroatien, Istrien, Lanterna, Pazin, Cervar-Porat, Cres, Losinj, Poljana, Cikat, Krk, Punat, Pila, Slovenien og Bled. 


 

Så blev det sommeren 2010. Sidste år besøgte vi 12 campingpladser (læs mere om turen til Kroatien i 2009 her), fortrinsvis i Kroatien. Denne gang gik turen atter til Kroatien, men vi have på forhånd aftalt at stile efter lidt færre stop. 

 

Vi tog af sted tirsdag den 29/6-2010 kl. 18:30. Efter en færgetur, en overnatning på en tysk autohof samt en overnatning på en campingplads i Østrig (Sankt Michael) fandt vi hurtigt tilbage til Kroatien.

 

Vi var 2 voksne og 2 børn (vores ældste datter var desværre ikke med denne gang) - i campingterminologi 4 voksne. Jeg har flere steder angivet en gennemsnitspris pr. nat og det er altså med denne familiekombination.

 


 

Hvor vi sidste år sluttede vores Kroatien-tur på Istrien, havde vi denne gang besluttet os for at starte turen på denne nordkroatiske halvø.

 

Det skyldes i høj grad, at vi finder Istrien den mindst interessante og mindst smukke del af Kroatien og man vil jo gerne slutte med et godt indtryk og dermed ikke slutte ferien på Istrien..

 

Sidste år besøgte vi bl.a. camping Bi-Village (897 enheder) og camping Park Umag (1472 enheder). Begge pladser er meget flade og sirligt inddelt i i firkantede enheder. Det var ikke lige vores smag, så vi besluttede os for at forsøge en ny plads - Istriens største plads - camping Lanterna med 1891 enheder. 

 

 

 

Pladsen er meget langstrakt og der er (i modsætning til Bi-village og lidt ligesom Park Umag) masser af plads langt vandet, hvilket betyder, at pladsen ikke opleves så sammenpresset.

 

Også det kuperet terræn gør, at selvom pladsen er større end både Bi-Village og Park Umag, så virker den mindre.

 

Samtidig er den også roligere, hvilket muligvis skyldes, at vi vi kun var i slutningen af juni. De sidste dage vi var på pladsen tog dansker-koncentrationen til - der er sikkert mange, når sæsonen når sit højeste.  

Vi var heldige at få en plads ved vandet (4. række). Vores camper ses forrest til højre. Når man lå i alkoven havde man en fin havudsigt.

 

Nogle fordele ved pladsen:

  • Ordnede forhold

  • Kuperet og meget hyggelig i forhold til størrelsen

  • Mere charmerende end Bi-Village og Park Umag

Nogle ulemper ved pladsen:

  • Ikke gåafstand til hyggelig by )som f.eks. Bi-Village)

  • Forholdsvis friseret

  • Mange hollændere og mange danskere

 

Udsigten mod nord viser der bedste side af Kroatien. I det fjerne ses byen Novigrad.

 

På Lanterna betalte vi en gennemsnitspris på 399 kuna pr. nat.

 

Vi havde vores lille Zodiac gummibåd med. Den pustede vi op, monterede vores lille motor og så sejlede vi til Novigrad for at spise is. Til højre ses en del af havnepromenaden.

 

Jeg bruger ofte ispriserne som indikator for prisniveauet. I Novigrad betalte vi 7-8 kuna pr. kugle, mens vi længere sydpå (f.eks. på Cres) betalte 4 kuna pr. kugle. I betragtning af, at Cres er kendt for at have Kroatiens bedste is (ifølge vores rejsebog), så giver det stof til eftertanker.

 

 

Dagen efter startede vi atter vores båd. Denne gang gik det sydpå og vi søgte ind i en forholdsvis fattig by med navnet Cervar-Porat.

 

Der var ingen turisthoteller, kun få restauranter og næsten ingen turister. Billedet er taget på vej ind igennem havnen.

 

I midten ses en lille restaurant med det signende navn ”Fish”. Der endte vi med at indtage vores frokost. Der var 7 borde og alle de andre borde var besat af lokale kroater.

 

Der var godt nok et menukort, men alligevel endte det med at vi måtte ud i køkkenet og vælge en fisk fra baljen. Den indeholdte de fisk, som konen og manden havde fanget om morgenen i deres lille båd. Fantastisk måltid. Det var datteren der serverede – hun kunne lidt engelsk. Man kom ikke fra restauranten før man havde set familiens fotoalbum med oplevelser fra de mange fisketure. Helt klart et besøg værd.

 

Skønt at man kan få disse oplevelser så tæt på Kroatiens største turistkoncentration.

 

På campingpladsen er der en fiskebutik, hvor man kan købe friskfanget fisk. Hvis man spørger pænt, så renser de dem (ikke lige min stærke side) og så er det bare at fylde dem efter behag og smide dem på grillen.

Alternativet  ville være at grille en af pladsens mange firben - som denne der soler sig på bunden af vores medbragte 2 personers telt.

 

 

 

 

 

 

Efter 5 overnatninger trak det i os for at komme sydpå. Vi besluttede os for øen Cres, da vi sidste år havde gode erfaringer med en anden ø - Hvar.

For at komme til færgen, der går fra østsiden af Istrien, måtte vi tværs over halvøen.

 

Der finder man byen Pazin. Den første tirsdag i hver måned er der markedsdag og det passede lige med vore besøg. Markedet er helt klar et besøg værd - rigtigt lokalt og hyggeligt. Der er mange lokale og forholdsvis få turister. Der er tøjsælgere, madboder, vvs-forretning, den lokale smed, gasartikler osv.

 

Som det ses ovenfor er der også en dyrehandler, der havde medbragt mus, rotter, fugle, kaniner, skildpadder og hunde.  

 

 

Færgen til Cres går bl.a. fra byen Brestova på østsiden af Istrien (alternativet er over øen Krk). Turen tager ca. 20 minutter og færgen sejler en gang for hver 90 minutter.

Husk at købe billetter på det lille billetkontor inden du kører ned til selve færgelejet.   

 

 

Når man kommer til Cres, starter en køretur gennem et ret øde og lidt kedeligt landskab. Vi skulle til camping Kovacine, der findes et par km. nord fra byen Cres (som altså er på øen Cres).

 

Her ses vores camper på campingpladsen, hvor vi havde 3 overnatninger.

 

På Kovacine betalte vi en gennemsnitspris på 346 kuna pr. nat.

 

Lidt fordele ved pladsen:

  • Let adgang til byen Cres, som er rigtig hyggelig

  • Forholdsvis mange muligheder for skygge

  • Hyggelig strandpromenade

 

Jeg synes, at campingpladsen fint levede op til vores forventninger.

 

Men.....det allerbedste ved Kovacine er strandpromenaden. Den er lang og går fra campingpladsen og hele vejen ind til byen Cres.

 

En af de få plusser jeg tidligere har fundet ved Bi-Village har været nabobyen Fazana. Men her har man byen Cres, som er super hyggeligt og en del større end Fazana.

 

Det  ikke tager mere en 10-15 minutter at gå til byen - så det er en stor styrke ved pladsen. 

 

 

Vi havde læst (Lonely Planet- Croatia), at man fandt de bedste restauranter, hvis man søgte væk fra havnen.

 

Dette bragte os til den lokale restaurant Al Buon Gusto (det skulle vist betyde "den gode smag"). Det har den heddet (ifølge ejeren) i mere end 100 år.

 

Der indtog vi et super måltid. Der var 4 borde i stueetagen og 4 borde på første sal. Dette var suppleret med et par borde udenfor.

 

Lokal betjening som var i top. Midt under måltidet kom den lokale fisker med nye forsyninger, hvilket betød at ejeren stolt viste de nye fisk frem i gammel spand. Skønt.

 

 

Efter 3 dage drog vi videre sydpå mod øen Losinj, der er adskilt fra Cres af en 11 m. bred kanal.

 

Vores mål var campingpladsen camping Poljana, der ligge ca. 4 km. nord for hovedbyen Mali Losinj.

 

Selve køreturen fra Cres til hovedbyen Mali Losinj er utrolig smuk og langt smukkere end den nordlige del af Cres. Samtidig er vejene også noget bedre.

 

 

 

 

 

Inden afrejsen havde vi læst, at øens smukkeste badested skulle være i bugten Cikat, der ligger på vestsiden af Losinj og ikke mere en 1-2 km. fra byen Mali Losinj. Derfor togvi en enkel overnatning på Camping Cikat - blot for at have den erfaring mere til senere brug.   

 

Pladsen er opdelt i terrasser og her er udsigten fra vores camper.

 

Lidt fordele ved pladsen:

  • Gåafstand til Mali Losinj (man skal ikke gå af hovedvejen, men ad mindre veje). Der er ca. 3 km. til centrum.

  • Hyggelig og kaotisk (mange italienere, slovakker, tjekker etc.)

  • Kan gå/løbe lange ture langs vandet (der er en god sti)

Lidt ulemper:

  • Toiletterne lidt tvivlsomme

  • Hvis man ikke lige får en af de forreste pladser, så bliver man måske lidt skuffet

Pladsen er meget hyggelig og....

 

...vandet var helt klart.

 

Pladsen er placeret få minutters gang fra den berømte bugt - Cikat. Jeg gik der over, men fandt ikke noget videre fantastisk.

 

Vi mødte ingen danskere på pladsen - en kontrast til Istrien, hvor vi endte med 40% danskere på vores lille "vej". På pladsens restaurant kunne de ikke engelsk og menukortet var kun på kroatisk - det synes jeg er lidt hyggeligt.

 

Det er klart en plads vi vil besøge igen - og så skal vi have en plads i første række. Jeg har ikke set en bedre udsigt på nogen anden campingplads i Kroatien.

 

Vi betalte en gennemsnitspris på 345 kuna pr. nat.

 

Omkring frokosttid drog vi videre til camping Poljana - ca. 20 minutters kørsel fra Cikat.

Her ses vores camper (til venstre) og vores lille gummibåd kan også skimtes (foran camperen).

Campingpladsen har eget slæbested, således at man kan søsætte både med trailer eller søsætningshjul. Dette foregår dog på den anden side af hovedvejen og dermed ved havneindløbet til Mali Losinj. 

 

Her ses udsigten fra camperens alkovevindue. Det er solopgang og kl. er ca. 6 om morgenen.

Den slags billeder tages kun af A-mennesker :-)

I øvrigt var pladsen markeret som naturistplads og det er ikke lige os. Men jeg måtte konstatere, at der er stor forskel på deciderede naturistpladser og pladser, der kun delvist er udlagt til naturister. Jeg har ikke tidligere været opmærksom på den forskel, når en plads i ADAC's campingbog er markeret med FKK.

Vi var på flere campingpladser, der var delvist udlagt til naturister og på alle disse pladser var naturisterne henvist til et forholdsvist lille strandområde uden at dette på nogen måde generede de gæster, der ikke var naturister.    

   

Ca. 4 km. fra pladsen findes hovedbyen Mali Losinj. Vi kom (i egen båd) første gang en søndag. Anden gang var en tirsdag (der kom vi i taxabåd) og da var vi rendt ind i italienernes ferie. Der var byen fyldt helt op og det var svært af få en god plads på en af havnepromenadens mange restauranter.

Det travle liv findes kun ved havnepromenaden. Kommer man op i anden og tredje række huse er der helt stille, fattigt og forladt. Byen bærer meget præg af mange, især italienske turister og den er ikke så hyggeligt som byen Cres.

Man kan tage en taxabåd fra campingpladsen til byen. Den går desværre kun 2 gange dagen, men det er til den nette sum af 7 kuna pr. person. Til sammenligning betalte vi 135 kuna for en taxa retur. Det skal dog siges at, dels var det nattetakst, dels skal taxerne kører en stor omvej grundet de mange ensrettede gader, men som taxachaufføren sagde "så er musikken er gratis".

 

Som det ses på billedet til højre er camping Poljana opdelt i terrasser, hvilket giver mange mulighed for lidt havudsigt.

Her er lidt fordele ved pladsen:

  • Godt med plads
  • Ordnede forhold (rengøring, vagter etc.)
  • Forholdsvis let at få havudsigt, hvis man vil undvære skyggen
  • Mange muligheder for skyggepladser
  • Fint slæbested
  • Lille bar ved vandet

Og lidt ulemper:

  • Ingen stier - hvis man vi gå fra pladsen, til f.eks. Mali Losinj, foregår det langs hovedvejen
  • Mange hollændere

Jeg tror der var omkring 10 danske familier på pladsen.

 

Lidt syd for Mali Losinj finder man den noget mindre by Veli Losinj.

Fra søvejen kan man tilgå byen fra to steder. Fra hovedhavnen og fra bugten med havnen "Rovenska luka". Billedet er fra bugten Rovenska luka, hvor der ligger tre hyggelige små restauranter. Der er helt stille og slet ikke så turistet som i Mali Losinj. Mere idyllisk fås det ikke.

Vi indtog et måltid (Calamari fritte med salat) til 60 kuna pr. person - den bedste frokost jeg endnu har fået i Kroatien. Kan anbefale restauranten "Bora Bar".

 

 

Her ses selve hovedhavnen i Veli Losinj. Man mindes næsten tilbage til Venedig.
Over for camping Poljana er der en lille ø. På bagsiden er der en lille lagune med sandstrand - meget hyggeligt, hvis man har muligheden for at bevæge sig til søs.  
   

Efter 7 overnatninger var det tid til at søge nye himmelstrøg. Dette betød vores første besøg på Krk.

Første campingplads blev camp Zablace (534 enheder) ved byen Baska. Vi fandt selve campingpladsen utrolig kedelig. Flad og ucharmerende og billederne taler vel for sig selv. Den bar også præg af mange ankomster og afgange.

En fordel er området uden for campingpladsen, hvis man ellers er til mange mennesker og meget liv. Der er fri adgang til pool-området på et nærliggende hotel og der er masser af sandstand.

 

Lidt fordele ved pladsen:

  • Adgang til sandstrand
  • Gåafstand til byen Baska (2-3 minutters gang)
  • Adgang til poolområde (hvis man er til det)

Lidt ulemper ved pladsen:

  • Ucharmerende flad plads
  • Stor udskiftning

Når man kommer fra det rolige ø-liv, så virker Baska som et chok. Stranden er som den italienske lido, sandstand, masser af mennesker, travlt strandpromenade og uklart vand (grundet sandet).

Vi synes, at det var lidt for meget "cirkus" og besluttede os for at forlade stedet efter en enkel overnatning.

 

Dette bragte os til camping Pila (364 enheder). Pladsen er placeret tæt ved byen Punat, der ligger ca. 7 km. fra hovedbyen Krk og ca. 20 minutters kørsel fra Baska.

Hvis man sammenligner billederne ovenfor med billedet fra Baska, så får man måske et indtryk af forskellen. Langt færre mennesker og mindre virak. Men også her en hyggelig og flere kilometer lang strandpromenade med små restauranter og boder. Fra campingpladsen er der ikke mere en 5 minutters gang til byens centrum.

 

Vi mødte en italiener (som havde været på pladsen 14 år i træk) på campingpladsen. Han anbefalede den lille pizzarestaurant "smile". Der fik vi nogle virkelig gode pizzaer.

  

Campingpladsen ligger er opdelt i zoner og ligger helt ud til strandpromenaden.

Mange af pladserne er med hel eller delvis skygge og det er et stort plus, når varmen bliver ulidelig. Et ekstra plus er det gratis internet (som jeg dog fandt noget langsomt).

En af zonerne er udlagt til slovakisk teltby. Jeg finder det charmerende, når campingpladsen er beboet af mange af de folkeslag, der er fra området.

Lidt fordele ved pladsen:

  • Mulighed for at bade ved sandstand af nogenlunde kvalitet
  • Mulighed for at bade ved klippestrand
  • Tæt afstand til buen Punat (5 minutters gang langs hyggelig promenade ud til vandet)
  • Zoneopdelt og hyggelig plads
  • Gratis internet
  • Lille slæbested

Lidt ulemper ved pladsen:

  • Jeg fandt ikke nogen og vi kunne godt finde på at komme igen
En af aftenerne var der kroatisk folkefest, med besøg af en af det kroatiske musikstjerner. Helt fantastisk oplevelse. Mennesker overalt - kroater og slovakker der dansede i gaderne. Selv gadesælgerne kunne ikke stå stille, men dansede med både kunder og hinanden og de kunne alle teksterne udenad.

I madboderne blev der solgt muslinger, flæsk, pølser, sauerkraut, øl osv.  

 

Mens vi havde vores 3 overnatninger, rasede boravinden (navnet kommer fra den græske sagnfigur Boreas og betyder nordvinden) i alle 3 dage. Det gav en del luft (vindstød af stormstyrke) og betød stor udskiftning af bugtens badevand men det resultat at vandtemperaturen faldt kraftigt.

Boravinden gjorde det uudholdeligt at blive på Krk og efter to overnatninger besluttede vi os for at tage videre.

Ligesom sidste år havde vi besluttet os for at Slovenien, regionen Gorenjska og området omkring Bled skulle væren en del af vores ferie.

Billedet til venstre er fra Bled, der ikke ligge lang fra motorvejen mod Villach i Østrig.

Området virker som taget ud af et eventyr og hvis man endnu ikke har været i dette område, så foreslår jeg, at man prioriterer det.

Fra Bled kan man forsætte mod Bohinj-søen, som vi også besøgte sidste år.

På vejen, i byen Bohinjska Bistrica, finder man campingpladsen Camp Danica. Vi besøgte også pladsen sidste år og det faktum, at vi besøger den samme campingplads to gange, er et udtryk for vores glæde ved denne plads - lige ned til Sava-floden og med en formidabel udsigt.

Samtidig er pladsen primært besat af folk, der lægger vægt på naturen og det giver en ro, der er helt fantastisk.

Der er gratis internet på pladsen, en lille restaurant samt en lille bar. I byen er der flere gode restauranter og et forholdsvis stort supermarked. 

   
Campingpladsen ligger som sagt lige ned til floden Sava. Der kan man få sig en kold douche, da vandet er rimeligt koldt.

Det afholder dog ikke børn, unge og gamle for at tage sig en sejltur på luftmadrasser, badedyr m.v.

Så selv om vandet er koldt, så er der masser af mennesker der soler sig, bader eller slapper af ved vandkanten.

   
  

Næste dag besluttede os for at gå (fra campingpladsen) til Bohinj-søen og til kabelbanen Vogel. Man kan få en liste over vandreture i området og vi valgte en på 15 km. Ruten var langs floden og man kommer gennem skov, marker og små byer. Meget hyggeligt. Vi tog bussen hjem igen.

 

På vej til Vogel banen kommer man til Bohinj-søen, som er ca. 4 km. lang, ca. 1 km. bred og ca. 45 meter dyb. Her er muligheden for en dukkert, selvom temperaturen ikke er at sammenligne med badevandet i Kroatien.
Vogel kabelbanen er en af de stejleste i Europa og går op til ca. 1600 meter. Det er forholdsvist koldt på toppen og underligt at se et skiterræn uden sne.
   
   
Sidste år havde vi stor succes med at prøve en raftingtur i kanoer. Denne gang have vi besluttet os for at prøve canyoning - en disciplin, hvor man kravler, rutsjer, rappeller og svømmer gennem en kløft. Turen var ca. 4 timer og koster ca. 50 euro pr. person.  Vi bookede gennem firmaet  sports4fun, der har et kontor lige udenfor campingpladsen.  Stor oplevelse og nogle steder også lidt grænseoverskridende, når man er vant til at sidde på en kontor.
 

Så gik det hjemad. Fra midten af Østrig var det regn, regn, regn og atter regn. Overnatningen var på en stille stellplatz, ved Windischeschenbach, hvor vi mødte en østrigsk familie. 

Det regnede hele natten. Vi genoptog turen kl. 6:00 og først da vi nåede omkring Hof stoppede regnen. Nu savnede man allerede Kroatien igen. Vi hjemme på Sjælland sidst på eftermiddagen.

 

Konklusion:

 

Turen har bekræftet at Kroatien har så fantastisk meget at byde på. Kroatien slår Italien med længder og når man først har været i Kroatien, så er det svært ikke at vende tilbage. Det ser ud som om, at et stop i Slovenien på vej hjem er ved at blive en tradition.

 

Tak til alle dem, som har været med til at inspirere til vores tur. Hvis du skulle have nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.