Så blev det sommeren 2009. Denne gang var turen planlagt til Kroatien – vores første tur til landet. Vi var nok noget skeptiske, men vi havde læst så meget godt om både Slovenien og Kroatien, så det måtte jo prøves. Rejsen blev påbegyndt fredag den 26/6 2009 og var planlagt til ca. 4 uger. 

 

Færgen fra Gedser til Rostock tog vi kl. 19:00. Vi var i Rostock kl. 21:00 og så gik det ned gennem Tyskland. Overnatningen bestod af en 5 timers lur på en tysk tankstation.

 

Vi nåede til Graz i Østrig omkring kl. 14, hvor vi havde planlagt en overnatning eller to. Men vejret var ikke særligt godt, så vi besluttede os for at fortsætte mod Zagreb, som vi nåede sidst på eftermiddagen. Vi har normalt det princip, at vi kører til vi sveder :-)

 

Vores ADAC campingbog foreslog overnatning på en luksuscampingplads i Slovenien.

 

Så efter at have krydset grænsen fra  Østrig til Slovenien og så fra Slovenien til Kroatien måtte vi en tur tilbage til Slovenien. det gik der så lidt tid med.

 

Pladsen hed Camping Terme Catez og lå ca. 25 km. fra grænsen til Kroatien.

 

Pladsen var ikke specielt charmerende og den del, der var reserveret til camping var ganske lille. Den resterende del var udlagt til ferieboliger.

 

 

På pladsen var der to kæmpe pool-områder - en indendørs svømmehal med 5-6 pools og et udendørs område med mere end 10 pools.

 

Det er vist ret typisk for Slovenien med disse pool-pladser - især da de ikke har fået tildelt ret meget kyststrækning.

 

Lige lovligt meget Lalandia i forhold til min stil. Så efter en eftermiddag og en formiddag, hvor ungerne kunne boltre sig i de mange pools, så gik turen videre til Kroatien. 

 

Prisniveau: Vi betalte 75 euro for én nat (5 voksne). På pladsen fik vi 4 gange fadøl, 5 colaer, 4 pizzaer og en bøf for 62 euro. Da vi stadig var i juni, så synes jeg, at det var ganske dyrt.

 

Der var også en del restriktioner på anvendelse af de enkelte pools. Således man man kun bruge dem i begrænset omfang. Samtidig skulle man bestemme sig (pr. dag) om man ville være i den indendørs eller den udendørs pool i løbet af dages. Hvis man ville have mere fleksibilitet, så mætte der betales ekstra.

 

 

Vores første  mål i Kroatien var byen Trogir – en gammel by, der er placeret ca. 30 km. vest fra Split.

 

Trogirs gamle bydel ligger på en ø, som er forbundet med endnu en ø – Ciovo. Der fandt vi campingpladsen Rozac, som ligger på en mikroskopisk halvø ca. 1,5 km. fra den gamle bydel i Trogir.

 

Pladsen er forholdsvis lille og det er ikke her man kommer med 7 m. campingvogn og fortelt - ikke uden reservation.

 

Her ses vores camper fra stranden.

Pladsen var super hyggelig og man kunne ikke finde en plads, hvor man havde mere end 50 m. til havet.

 

Her ses selve stranden, som var stenet, men med så mange variationer, at man let fandt et godt sted at bade.

 

 

Når man kommer ud fra pladsen, kan man gå til højre og efter 300 meter kommer en strandpromenade, hvor der er barer, supermarkeder, restauranter osv. På denne måde ligger pladsen rigtigt godt, hvis man ikke ønsker at starte bilen, hvor gang man skal opleve noget, som ikke er relateret til campingpladsen.

 

Prisniveau: Vi betalte 1400 Kuna for 4 overnatninger (5 voksne). 1 kuna koster 1,02 kroner, så forholdet er næsten 1-1.

 

Jeg havde læst at det generelle prisniveauet i supermarkederne var som i Danmark. Det fandt jeg direkte ukorrekt. Om morgenen købte jeg et kæmpe brød (som 2 danske grovbrød), 10 skiver ost, 4 fed hvidløg og 500 gram pasta for 25 Kuna. Det kan man ikke få det til i Danmark. Så for nogle varer er det korrekt at niveauet er som i Danmark, men generet set fandt vi Kroatien klart billigere.

 

 

Dagen efter (fortsat på Rozac) tog vi en tur til den gamle bydel i Trogir.

 

Den gamle bydel var noget turistet, men alligevel meget hyggelig. Der var små kringlede gader, små boder og masser af restauranter. 

 

Jeg ved ikke om vi var uheldige med valg af restaurant, men mine tanker blev ledt tilbage til Firenze i Italien. Dyrt og ikke specielt godt. Vi betalte ca. 600 Kuna for et middelmådigt måltid.

 

Her bliver jeg også nødt til at komme med en bemærkning om vejrudsigter. Inden afrejsen studerede vi dem en del og efterhånden som vi kom frem studerede vi også opslag på pladsernes opslagstavler. Vi havde løbende udsigter på dårligt vejr, men oftest havde vi sol fra en skyfri himmel og vi oplevede ikke regn på turen (bortset fra en dag).

 

Dagen efter spiste vi på campingpladsens restaurant. Her betalte vi 300 Kuna for 4 pizzaer og en risotto med kylling, 3 colaer, ½ l af husets vin og en lille fadøl. Maden var super god og betjeningen var helt i top.

 

Her ses et billede fra restauranten – inden den åbner.

Her strandpromenaden, der ligger ca. 300 meter fra pladsen. En is koster 6 kuna pr. kugle.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et sidste tilbageblik fra strandpromenaden mod pladsen.

 

Måske er det lige på sin plads at komme med en bemærkning om Kroatisk vin. Jeg havde læst, at den var meget dårlig og at det var en god ide at tage vin med hjemmefra. Jeg synes ikke, at den var specielt dårlig og det giver bare ikke meget mening at nyde et glas chilensk rødvin, mens man nyder den Kroatieske solnedgang.

 

Vi var på pladsen i 3 dage, så fik vi lyst til at se noget nyt og turen gik sydover - ned mod Peljasac, der er at finde ca. 50 km. nord for Dubrovnik.

 

 

Udsigt fra turen fra Split til Peljasac. Køreturen er meget smuk og mindede os flere gange om det vestlige Korsika. Flere af steder kører man mindre end fem meter fra havet og der er masser af små hyggelige lokale campingpladser.

 

 

Omkring 150 km. nord for Dubrovnik ændres landskabet fuldstændigt.

 

Fra at være klipper og meget kuperet kørsel bliver landskabet pludseligt fladt.

 

Store plantager dukker frem og det samme gør endeløse boder, hvorfra der sælges frugt, vin, olivenolie.

 

Vi købte ferskner og olivenolie. Hyggeligt når sælgeren vinker farvel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at komme sydpå skal man igennem Bosnien-Hertigovenia. Passagen strækker sig over ca. 25 km. og dermed skal man i løbet af kort tid passere to grænseovergange.

 

50 km. nord for Dubrovnik strækker halvøen Peljasac sig mod nord-vest.

 

Ca. 5 km. fra forbindelse fra fastlandet fandt vi campingpladsen Pratprano som ligger ca. 5 km. fra byen Ston.

 

Pladsen er placeret i en bugt med klipper på begge sider. Når man kommer fra klipperne i nord er det lidt underligt at slå lejr på en flad græsplæne.

 

Der er fine toiletforhold, en lille restaurant og en lille butik.

 

Her skulle det vise sig, at min påstand om at påfyldning af camping-gaz flasker var en simpel ting i hele Europa skulle slå fejl. Jeg havde en sådan med til vores gas grill og det skulle vise sig vanskeligt at få den fyldt op.

 

Billedet her er taget fra den stejle tilkørselsvej, som går ned til pladsen.

 

 

 

Her ses vores camper på pladsen.

 

Vejret var ikke i top. Vi kom fra havudsigt i nord og da ingen af pladserne er ud til vandet trak det nok lidt i os for at komme videre.

 

Det var egenligt lidt ærgeligt. Vi fandt pladses ret hyggeligt og efterfølgende fortrød vi lidt, at vi forlod stedet så hurtigt. 

 

Vi gav 196 Kuna for én overnatning.

 

 

 

 

 

 

 

Nær spidsen af Peljasac ligger byen Oribic. Vi overvejede en overnatning på pladsen nær havnen, men fandt den lidt kedelig, så vi besluttede at fortsætte rejsen mod øen Hvar.

 

Hvis man kommer fra Peljasac skal man over øen Korcula.

 

Her forlader vi Oribic. Overfarten kostede 145 Kuna og tog 15 minutter med en lille hyggelig færge.

 

 

 

 

Her nærmer vi os Korcula, hvor vi havde planlagt en overnatning eller to.

 

Den mest oplagte campingplads viste sig at ligge meget tæt på havnen, hvor færgen dampede frem og tilbage. Da vejret samtidigt viste sig at være lidt overskyet valgte vi at tage til Korcula by, således at vi fik undersøgt mulighed for at fortsætte til øen Hvar.

 

Der viste det sig at færgen gik i løbet af 20 minutter, så vi fik travlt med at skaffe en billet (1045 Kuna for autocamper og 5 voksne) til Hvar.

 

Færgen anløber byen Stari-Grad og det er en god ide at fortælle at man skal til Hvar, når man kører ombord på færgen. I modsatte fald bliver man læsset på som om man skal til Split, som færgen fortsætter til efterfølgende.

 

 

 

 

Fra Stari-Grad er der ca. 30 minutters kørsel til byen Hvar (som er på øen Hvar) og der fandt vi campingpladsen Camp Vira, som er placeret  ca. 4 km. fra centrum.

 

Pladsen er opdelt i meget uens parceller og især terasseområdet til telte er meget hyggeligt.

 

Her er et vue over pladsen. 

 

 

 

 

 

Jeg vi alligevel påstås, at vi fik pladsens bedste udsigt.

 

Her er udsigten fra vores ”fortelt” – bedre kan det ikke fås. 10-15 gang om dagen tøffer en lille båd ind i den lokale havn - meget hyggelig.

 

Der findes kun få pladser med denne udsigt og de fleste af disse er placeret uden mulighed for skygge. Vi valgte at prioritere udsigten og det fortrød vi ikke.

 

 

 

 

 

Der er restaurant på pladsen. Man spiser udmærket her, men den kroatiske hygge skal man nok finde et andet sted.

 

Man har jo ikke oplevet Hvar ved at besøge én campingplads i den ene ende af øen. Så efter 4 overnatninger besluttede vi os derfor for at besøge den anden del af øen.

 

Vi betalte 1790 kuna for 4 overnatninger på Camp Vira. Ikke billigt – især ikke, hvis man sammenligner med vores efterfølgende oplevelse :-)

 

Toiletforhold var helt i top. Der var en person til at passe hver toiletbygning og hvis man gjorde rent efter sig, så havde man en ven for hele opholdet. 

Vi drog mod byen Jelsa og kom i denne forbindelse gennem havnebyen Stari Grad.

 

En meget hyggelig by (lille), hvor vi handlede og spiste morgenmad.

 

 

Langt om længe – gas.

 

Uden for Stari Grad fandt vi et sted, hvor de påfyldte gas. Man skulle aflevere flasken kl. 10 og hente den kl. 12. Andre tidspunkter var ikke mulige – jeg forstod aldrig hvorfor.

 

Efter den ”pæne” Camping Vira landede vi så uden for den lille by Jelsa.

 

Der er 3 campingpladser, der alle er på østsiden af byen. Vi valgte den 1-stjernet Camping Mina. Det var uklart hvordan den havde fået en hel stjerne J

 

Toiletterne blev låst med en sten, men der var sæbe og papir på toiletterne. Hyggeligt, lokalt og primitivt.

 

Igen var vi heldige med en plads med udsigt over vandet.

 

Her er både sandstrand og klippestrand. Hvis man vælger at bade fra klippestranden får man hurtigt sand under fødderne, så vandet var super godt. Her mødte vi en anden danske familie, som var på pladsen for 4. år i træk – jeg forstod godt hvorfor.

 

Super godt vand og mere uforstyrret end Camp Vira.

 

Samtidig var der en del lokale fastlæggere og lidt mere kroatisk stemning. 

 

 

Her er vores camper på pladsen.

 

En rigtig god ting ved denne campingplads var beliggenheden i forhold til byen Jelsa. Ud fra campingpladsen, til højre, og efter 7-8 minutter på gåben, så er man i byen.

 

Masser af restauranter ved havnen, flere supermarkeder og masser af liv.

 

Ud af de 3 campingpladser, ligger den campingplads ligger tættest på byen – helt ideelt.

Gode muligheder for at bade – for alle levende væsener.

Her ses receptionen. For det meste var der ingen og når der var nogen, så var de oftest mere end en  – meget hyggeligt og meget kroatisk.

 

Vi betalte 238 kuna for 5 voksne i 2 dage – rørende billigt.

Klippestranden ved camping Mina.

 

 

 

 

 

Herefter forlod vi øen Hvar.

 

Efter ca. 2 timers sejlads ankom vi til Split (se billedet) og vi havde atter fast land under fødderne.

 

Herefter gik turen til national park Plivicka Jezera.

 

 

 

 

 

 

Vejret var ikke det bedste, men der var ingen vej udenom. Flere kroater fortalte os, at vi ikke måtte gå glip af denne oplevelse.

 

Der er en campingplads ca. 5 km. nord for parkering 1 (der er både parkering 1 og parkering 2). Jeg havde læst, der var 2 campingpladser og at man skulle gå efter parkering 1.

 

Senere fandt jeg ud af de forskellige turforslag udgår fra både indgang 1 og indgang 2 og at det er helt underordnet, hvilket udgangspunkt man vælger.

 

Campingpladsen (Autokamp Korana) var ikke specielt hyggelig, og det var tydeligt, at langt de fleste besøgende udelukkende anvendte pladsen i forbindelse med besøg i parken.

 

Alternativet var også svært at finde, hvis man da ikke ønskede at blive vækket af en bjørn.

 

 

Utroligt smukt og en fantastisk oplevelse. Overalt er der turkise søer og masser af vandfald.

 

Vandet er krystalklart og selv om det var meget overskyet var farverne fantastiske. 

I parken findes der en række turforslag, således at man kan planlægge turer fra 1-2 timer og op til 7-8 timer. Turene sammensættes ved at kombinere gang, sejlads og bustransport på denne måde, som passer én bedst. Alt transport er inkluderet i billetprisen.

Endnu et af de smukke vandfald.

 

Hvis man kan lide at fotografere, så er een dag ikke nok.

 

 

Efter nationalparken gik turen mod Istrien. Vi valgte at foretage en del af turen væk fra motorvejen. Der møder man gamle damer, der sælger svampe (vi købte også nogle), fattige der passer deres afgrøder og dyr samt masser af huse i forfald. Især kan man ikke undgå af se grave fra krigen og nogle steder hører det til undtagelse af finde huse uden skudhuller.

Slum og fattigdom møder man hurtigt, når man bevæger sig væk fra kysten.

 

 

På vej mod Bi-Village overnattede vi på Kamp Medveja, som ligger i starten af Istrien (øst-siden). En kæmpe stor plads som led noget af en meget lille strand, idet det meste af stranden blev forvaltet af de lokale restauranter, så det var ikke lige noget for os.

Et hyggeligt islet var de mange fastliggere.

 

Slovenien har meget lidt kyst i forhold til Kroatien. Det betød at der på denne plads var en større mængde slovenske fastlæggere, som i flere tilfælde havde indrettet sig med henblik på at blive i længere tid.

Efter ca. 14 dage i det sydlige Kroatien nåede vi så til den sydlige Istien – camping Bi-Village.

 

Vi tog kystvejen ned af østsiden af Istien og de tog 3 gange så lang tid som beregnet. Masser af vejarbejde, langsomme køretøjer og ingen myulighed for at ovehæle. Hvis vi nogensinde skal til den sydlige Istien igen, så bliver det nok ad motorvejen.

 

Dette var vores eneste reservation og vi havde ikke tidligere på turet haft problemer med at finde pladser.

 

 

Den første nat havde vi adgang til et gigantisk uvejr. I ca. 2 timer var der 1-2 lyn hvert minut. Det så faretruende ud, men det trak heldigvis forbi os.

 

 

Når man kommer fra det sydlige Kroatien, med den lokale hygge, så tager det nogen tid før man accepterer Bi-Village. Her er alt hvad hjertet begærer og man får da også det indtryk at de fleste af gæsterne aldrig bevæger sig uden for pladsen. Vi var der mest for børnenes skyld, da de værdsætter danske venner – så et besøg på pladser som Bi-Village er et kompromis – til bevarelses af familiehyggen.

Jeg har det selv lidt svær med den slags pladser. Når man er på pladsen, så forsvinder Kroatien og for mig er der ingen sikre indikationer af hvorvidt man er ved Garda søen, Lidoen omkring Venedig eller en de andre områder, hvor landets egne indbyggere sjældent ses som capinggæster.  

 

Bi-Villages redning er den lille by Fazana.

 

Fazana er i gåafstand (ca. 10 minutter) fra Bi-Village. Byen er lille og meget hyggelig. Der er et par supermarkeder, en lille grøntforretning og en travl havnepromenade.

 

Dette billede er taget om aftenen, hvor der var festival. Den by kommer jeg til at savne. 

 

Og her et billede fra pladsen på vores ynglingsrestaurant.

 

Og endnu et indtryk fra Fazana.

 

I forbindelse med vores besøg på Bi-Village forsøgte jeg at leje en motorbåd. Det har jeg tidligere gjort i Italien - uden problemet. Men jeg måtte konstatere, at kroaterne er meget strikse med tilladelser. I modsætning til i Danmark, så man man ikke føre en motordreven båd med mindre man har et certifikat. Hvis båden er mere end 3 meter eller den har mere end 5 hk, så skal båden også registeres i den nærmeste havn.

 

Nu er jeg igang med at tage et certifikat - med 1100 øer, så skal Kroatien opleves fra hav-siden.

 

Efter 7 overnatninger på Bi-Village (2900 kuna for 5 voksne), var det tid til at drage videre.

 

Jeg ville gerne til Slovenien, men resten af familien ville gerne blive ved havet. Kompromisset blev camping Amarin ca. 5 km. nord for den smukke by Rovinj (vestsiden af Istrien).

 

I modsætning til Bi-Village er campingpladsen meget kuperet og pladserne meget uens.

 

Vi fandt den mere charmerende. Vandet var mere klart og bademulighederne mere varieret (klipper, småsten, udspring).

 

Eneste ulempe var, at der var ekstremt mange hollændere på pladsen.

Her er udsigten fra campingpladsen, hvor man let kan skue mod Rovinj og byens flotte katedral. 

 

Om natten blev det uvejr med storm, regn, torden og lyn.

 

Det betød totalt kaos.

 

I havnen sank 8-10 motorbåde og mange gæster var involvet i bjærgningen af de forliste både.

 

Bemærk båden til højre med kølen i vejret, vraggods og personen der forsøger at bjerge sin båd mens bølgerne slår ind over molen.

Her vendes en af de forlist både, så den kan øses tom og bjærges.

Og så var der kø for at få de resterende både trukket på land.

Midt under bjærgningen af de sunkne både, var der et par fjolser, som besluttede sig for at bade. Det resulterede i en redningsaktion, hvor livredderende måtte komme dem til undsætning.

 

Nederst i billededet ses resterne af den ca. 100 m2 store aquapark, som gik til grunde i stormen.

 

  

Her et par stemningsbilleder fra Rovijn, som er et besøg værd. Mange små gader, men ikke godt, hvis man har gangbesvær.

Vi blev desværre nødt til at flytte fra vores plads, da en anden familie havde en reservation.

 

Da vi alligevel skulle pakke samme, så kunne vi lige så godt udforske området omkring Umag.

 

Vi havde bestemt os for at finde en lille plads, men den vi fandt var desværre fuldt booket.

 

Derfor skete det uundgåelige – vi endte på Park Umag – 1,5 gange så mange pladser som på Bi-Village – hvordan skulle det dog gå?

 

Det blev over alt forventning.

 

Pladsen er kæmpe stor (ca. 2 km. langs kysten) og i modsætning til Bi-Village er pladserne ikke placeret helt ned til vandet. Enhederne er placeret i klynger, som er trukket tilbage og der er plads mellem de enkelte klynger - nogle steder 200-400 meter.

 

Det giver en meget bedre oplevelse end på Bi-Village.

 

Da der samtidig er mange Italienere, som bliver pladsen knap så ”hollandsk” som Amarin og hvis jeg kommer tilbage til Istien igen, så tror jeg at Park Umag bliver blandt favoritterne.

 

Ferien kunne jo ikke fortsætte i det uendelige, men jeg havde insisteret på et besøg ved Bohinj søen.

 

Derfor gik turen til Bled i Slovenien, Bled-søen og herefter Bohinj-søen.

 

Utrolig smukt sted.

Der er en campingplads i den ene ende af søen. Den er meget lille og alt var optaget.

 

Derfor endte vi på Camp Danica i Bohinjska Bistrica - ca. 5 km. fra søen. Byen har et lille supermarked, et par restauranter og en lille bager.

 

Prøv lige at se en udsigt!

Udenfor campingpladsen findes der en lille bod, hvad man kan book bjergklatring, rafting etc.

 

Vi besluttede os for en kanotur ned af floden Savo. Det fungerer ved, at man bliver kørt ned til Bohinj-søen (hvor flodedn starter) og så gå det ned mod et nærmere aftalt sted, hvor man bliver samlet og kørt tilbate til udgangspunktet (campingpladsen).

 

Her er vi ved at iføre os neopren med diverse tilbehør.

 

Og så går det ned af floden. Det var en foholdsvis let tur man man kan nemt tage turen selv om man har mindre børn med.

Endeligt fremme......

Mens man venter på at blive samlet op, så kan man tage sig en dukkert i det meget kolde vand.

 

Så gik turen hjem. Vi snuppede en overnatning i Siegsdorf – ikke langt fra Rosenheim. Det var en slags campingplads og vi slap kun få euro for en overnatning på græsplænen foran gården, som hørte til pladsen.

Super god overnatningplads – meget tæt på motorvejen. Men ikke gode tilkørselsforhold for en lang campingvogn.

 

Konklusion:

 

Det er vores bedste ferie til dato. Ialt blev turen på 4.700 km. Lidt for mange skift af campingpladser, men formålet med turen var også at få lidt erfaringer med Kroatien. Tidligere var mit yndlingssted Korsika, men Kroatien har meget af Korsika's charme og langt flere muligheder.

 

Omkring Istrien: Jeg synes at dele af Istien bliver lidt som østsiden af Gadasøen eller som området øst for Venedig. Det kan være hyggeligt nok, men man oplever ikke den samme kroatiske charme, som opleves sydpå. Omvendt elsker børnene de store campingpladser. Så for mig er det optimalt, hvis man kan kombinere de to ting. En uge på Istrien, en uge på en ø og en uge syd for Istien - det vil være det optimale for os. Det skal siges, at vi har autocamper og at vi ikke ser det at flytte plads som et større problem - vi har aldrig haft en ferie, hvor vi lå det samme sted i hele ferie. Hvert nyt sted giver nye indtryk og en masse nye oplevelser, men sådan er vi jo så forskellige.

 

En ulempe - turen har resulteret i en beslutning om, at vi må have os en lille motordrevet gummibåd. Med 1.100 øer så må det være helt fantastisk.

 

Tak til alle dem, som har været med til at inspirere til vores tur.